STU Frederikshavn – En uddannelse med mening
STU Frederikshavn er en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Uddannelsen giver mulighed for at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer – og forberede de unge til et aktivt liv i samfundet og på arbejdsmarkedet. Undervejs i uddannelsen har de unge mulighed for komme i praktik hos lokale virksomheder.
STU er for unge mellem 16 og 25 år med udfordringer, der gør det svært at følge en almindelig ungdomsuddannelse. Det kan være:
Intellektuelle funktionsnedsættelser
ADHD eller andre opmærksomhedsforstyrrelser
Psykosociale vanskeligheder
Tilknytningsforstyrrelser
Autismespektrumforstyrrelser
Uddannelsen kræver visitation. De unge skal derfor kontakte deres UE-vejleder for at høre mere om muligheden for at starte på uddannelsen.
Information om STU
Med uddannelsen kan du:
Lære i dit eget tempo – med en plan, der passer til dig
Prøve praktiske opgaver og få erfaring i produktionshus
Komme i praktik hos lokale virksomheder
Blive en del af fællesskaber og få støtte til sociale kompetencer
Finde retning for fremtiden – job, uddannelse eller afklaring
Som forældre eller omsorgsperson kan du se frem til:
- At den unge får et trygt og struktureret arbejdsmiljø
- At der bliver lavet individuelle forløbsplaner, der er tilpasset den unges styrker og behov
- At der er et tværfagligt samarbejde med UE-vejledere, sagsbehandlere og bosteder
- At vi inddrager forældre og netværk med respekt for den unges selvbestemmelse
Som virksomhed kan du gøre en stor forskel ved at tilbyde skole-praktikpladser. Her får du motiverede unge, der ønsker at få erfaring og være en del af fællesskabet.
Du indgår i et samarbejde med STU og får støtte og vejledning undervejs i samarbejdet.
Praktikforløbet tilrettelægges så både virksomheden og den unge får det rette match.
Et STU-forløb kan give dig en klar retning i forhold til dit næste skridt, og hvad du ønsker i forhold til uddannelse eller job. Det kan fx være i forhold til:
- Fleksjob
- Skånejob
- Ordinær uddannelse (fx FGU, VUC)
- At du får yderligere afklaring på, hvad du ønsker med job eller uddannelse
Vores tilgang sker ud fra Recovery, der er en proces, hvor man gradvist opbygger trivsel, funktion og livskvalitet. Det handler om at finde nye måder at leve et meningsfuldt liv på – med eller uden vedvarende udfordringer.
Vi har særligt fokus på:
- Håb - troen på, at alle kan udvikle sig
- Selvbestemmelse - den unge har indflydelse på egne valg
- Deltagelse - udvikling sker i fællesskab
- Identitet og mening - fokus på styrker, drømme og formål