Gå til hovedindhold

Botilbuddet Suensonsvej

Botilbuddet Suensonsvej er et tilbud til 18-35-årige, som har brug for særlig støtte i en kortere periode

Indhold

    I botilbuddet på Suensonsvej tilbyder vi dig den individuelle støtte, du har brug for. Målgruppen er personer i alderen 18-35 år, som på grund af nedsat psykisk funktionsevne, og/eller særlige sociale problemer i en periode har behov for særlig støtte. Botilbuddet er populært sagt en træningsbane frem mod at få sin egen bolig og blive selvforsørget.

    Målgruppen er mere specifikt unge med diagnoser indenfor autismespektret, opmærksomhedsforstyrrelser, manglende sociale og kognitive færdigheder, eller unge i et afklarende forløb. Der kan være ledsagende symptomer med angst og depression. Derfor har vi et tæt samarbejde med psykiatrien.

    Styrk din selvstændighed og få nye færdigheder

    Botilbuddet støtter dig i at udvikle færdigheder og redskaber, der kan styrke din selvstændighed og skabe en meningsfuld hverdag. Vi kan blandt andet støtte dig i at:

    • mestre dagligdagsopgaver som rengøring, madlavning og indkøb

    • skabe struktur og overblik i din hverdag

    • deltage i møder, behandlinger og andre aftaler

    • fastholde eller opnå uddannelse, arbejde eller andre meningsfulde aktiviteter

    • udvikle sociale færdigheder og indgå i fællesskaber både i og uden for huset

    • fastholde job, praktik eller andre aktiviteter.

    Praktisk

    I botilbuddet på Suensonsvej er der 16 værelser fordelt i et hus med to etager. Som beboer får du dit eget værelse, hvor du deler badeværelse med din nabo. 

    Praktik, job eller skole

    Vi tilbyder forskellige aktiviteter i huset, blandt andet haveprojekter. Samtidig støtter vi dig i at skabe netværk og blive en del af fællesskaber i lokalområdet, herunder gennem kontakt til lokale virksomheder. Som en del af Jobcenter Frederikshavn samarbejder vi på tværs for at sikre den bedst mulige støtte til din udvikling og vej mod uddannelse, arbejde eller anden meningsfuld beskæftigelse.

    Hvis du ønsker et midlertidigt botilbud på Suensonsvej, skal du være vurderet i målgruppen for et midlertidig botilbud.

    Du skal være opmærksom på, at der ikke er frit valg på botilbud efter §107. Det betydet, at selv om du bliver vurderet i målgruppen, så er det ikke sikkert, at du får tilbud om at komme på botilbuddet Suensonsvej.

    Det besluttes ud fra en konkret og individuel vurdering af Frederikshavn kommune.

    Hvis du ønsker en vurdering af, om du er i målgruppen for et botilbud, skal du kontakte:

    • Hvis du er under 30 år, og ikke modtager førtidspension: Den Kommunale Ungeindsats
    • Hvis du er over 30 år eller modtager førtidspension: Socialmyndighed 

    Du vil derefter blive kaldt til en samtale, hvor du begynder et udredningsforløb. 

    Kontakt Frederikshavn Kommune på tlf. 9845 5000, og du kan bede om, at blive omstillet til enten Den Kommunale Ungeindsats eller Socialmyndighed. 

    Du skal være opmærksom på, at der er en egenbetaling i forbindelse med, at bo på botilbuddet Suensonsvej.

    Kommunen betaler den støtte du har brug for, men du skal selv betale for kost og logi med mere præcis som, hvis du boede i egen bolig.

    Egenbetaling vil blive beregnet individuelt og er afhængig af din indtægt og dine faste udgifter.

    Kontakt

    Botilbuddet Suensonsvej

    Suensonsvej 1
    9900 Frederikshavn 
    Tlf. 24 21 30 12 

    Teamleder Pernille Vestergaard
    Tlf.: 61 24 69 79

    Åbningstider:
    Mandag - onsdag: kl. 08:00-15:00
    Torsdag: kl. 08:00-17:00
    Fredag: kl. 08:00-14:00