Gå til hovedindhold

Forebyggende hjemmebesøg

I Frederikshavn Kommune ønsker vi at støtte dig i at leve et godt, aktivt og meningsfuldt seniorliv.

Indhold

    Forebyggende hjemmebesøg er en del af kommunens tilbud til seniorer. Besøget giver mulighed for, at du kan få en uforpligtende samtale om din hverdag, sundhed og trivsel.

    Formålet er at støtte dig i at bevare og styrke din sundhed, trivsel og funktionsevne – så du kan leve et selvstændigt liv længst muligt og med mest mulig livskvalitet.

    Et forebyggende hjemmebesøg er en tryg samtale, hvor der er tid til det, der fylder hos dig.

    Du kan blandt andet: 

    • fortælle om din hverdag og det, der giver dig glæde
    • tale om det, der påvirker din trivsel, f.eks. ændringer i livet, aktivitetsniveau og søvn 
    • sætte ord på både muligheder og udfordringer ved at blive ældre 
    • få inspiration til aktiviteter og fællesskaber 
    • få overblik over relevante tilbud i kommunen

    Hvis du er 65 år eller ældre

    Hvis du er 65 år eller ældre kan du få tilbud om et forebyggende hjemmebesøg, hvis:

    • du bliver enke/enkemand 
      (du kontaktes ca. 6 uger efter dødsfaldet) 
    • du afslutter et rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83a 
    • du udskrives fra sygehus 
      (du får kontaktoplysninger, så du selv kan henvende dig) 
    • du oplever psykiske eller fysiske belastninger 
      (du eller dine pårørende kan altid kontakte kommunen for at aftale et besøg) 

    Hvis du er 80, 82 eller 83 år

    Hvis du er 80, 82 eller 83 år modtager du et digitalt spørgeskema, som hjælper med at afdække behovet for støtte. Din samlever eller ægtefælle modtager også spørgeskema, hvis vedkommende er 80 år eller 82 år eller ældre. 

    På baggrund af din besvarelse kan du blive tilbudt: 

    • en telefonisk samtale
    • et forebyggende hjemmebesøg
    • eller ingen yderligere indsats

    Er du fritaget for digital post, modtager du et brev med tilbud om besøg

    Hvis du modtager hjælp fra hjemmeplejen, tilbydes du ikke forebyggende besøg.

    Hvis du er 84 år eller ældre 

    • Hvis du er 84 år eller ældre får du hvert år tilbud om et forebyggende hjemmebesøg
    • Modtager du hjælp fra hjemmeplejen, tilbydes du ikke forebyggende hjemmebesøg

    Du modtager tilbuddet i din digitale post eller som brev. Hvis du ikke ønsker besøget, skal du melde afbud. Hvis du ikke melder afbud, kommer vi på det aftalte tidspunkt. 

    • Hvis du opfylder flere kriterier, får du ikke flere besøg af den grund 
    • Ægtepar får som udgangspunkt besøg sammen 
    • Du er velkommen til at have en pårørende med 
    • Besøget kan bestå af én eller flere samtaler. Det aftaler vi sammen 

    Den sundhedsfaglige medarbejder kan ikke tildele dig hjælp, hjælpemidler eller rådgive i økonomiske anliggender. Men medarbejderen kan vejlede dig om, hvor du kan søge relevant støtte.

    Du får besøg af en sundhedsfaglig medarbejder med bred erfaring inden for sundhed, trivsel og forebyggelse.

    Medarbejderen vil:

    • vejlede dig om sundhed og trivsel 
    • have fokus på at forebygge funktionstab 
    • støtte dig i din hverdag 
    • guide dig til relevante tilbud og aktiviteter

    Samtalen er fortrolig. Vi videregiver kun oplysninger med dit samtykke. I din journal noteres, at besøget har fundet sted, relevante samtaleemner samt relevante aftaler. 

    For at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere, beder vi om, at der ikke ryges under besøget. 

    Kontakt

    De forebyggende medarbejdere

    Telefontid
    Hverdage kl. 08.00-09.00

    Telefon: 98 45 53 50