Rusmiddelbehandling
Fylder alkohol, hash eller andre stoffer i din hverdag? Eller har du en pårørende, som har et forbrug af rusmidler?
Du kan få gratis rådgivning og vejledning uanset, om du har brug for hjælp til at reducere eller komme ud af dit brug af alkohol, stoffer og/eller medicin. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er pårørende til en person med rusmiddelrelaterede problemer.
Rådgivning og behandling er gratis og kan foregå anonymt.
Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe dig, eller aftal tid til samtale, hvor vi finder det tilbud, som passer bedst til dig. Hvis vi ikke tager telefonen, så indtal en besked og vi ringer tilbage. Du kan også læse videre nedenfor, om de forskellige behandlingstilbud på Behandlingscenter Frederikshavn.
Vi kan tilbyde ambulant rusmiddelbehandling som gruppebehandling eller individuel behandling. Der er et særligt forløb til unge. Du bliver tilknyttet en socialfaglig behandler. Vi tilpasser behandlingen ud fra dine personlige mål. Du kan gå i skole eller på arbejde samtidigt med at du får hjælp. Det er også muligt at inddrage dine pårørende og dit øvrige netværk efter behov.
Gruppebehandling
- Du deltager i samtaler og aktiviteter i en gruppe to til tre gange om ugen.
- Aktiviteterne kan f.eks. være sport, ture ud af huset og kulturarrangementer. Du kan være med til at planlægge eller komme med input til aktiviteter.
- Du får supplerende individuelle samtaler typisk en gang pr. måned.
- Du kan få små opgaver, som skal løses mellem samtalerne.
- Du bliver tilbudt opfølgningssamtaler, når du er færdigbehandlet.
Individuel behandling
- Du kommer til samtale typisk en gang om ugen.
- Du har desuden mulighed for at deltage i aktiviteter en gang om ugen. Det kan f.eks. være sport, ture ud af huset og kulturarrangementer.
- Du kan få små opgaver, som skal løses mellem samtalerne.
- Du bliver tilbudt opfølgningssamtaler, når du er færdigbehandlet.
Anonym stofmisbrugsbehandling
Anonym stofmisbrugsbehandling kan både foregå som gruppebehandling og individuel behandling. Tilbuddet er for dig der:
- Har brug for anonymitet
- Er over 18 år
- Er under uddannelse eller i job
- Ikke har andre sociale problemer, og ikke får kommunal støtte
- Har afklarede boligforhold
- Har et reelt ønske om at mindske eller stoppe dit forbrug af rusmidler
- Ikke har behov for medicinsk misbrugsbehandling
Specielt til dig mellem 15 og 25 år
For mange unge fylder stoffer og alkohol en del, både til fest og for nogle også til hverdag.
Har du brug for hjælp, så tilbyder vi et struktureret forløb, hvor du bliver anerkendt og belønnet for, at du har valgt at gå i behandling. Samtalerne har ikke kun fokus på alkohol, hash eller stoffer, men også på hvordan du har det og trives i din hverdag. Sammen sætter vi fokus på det, der udfordrer dig, og tager nogle skridt til at begrænse eller stoppe dit brug.
Tilbuddet hedder MOVE, og består af:
- Ugentlige samtaler over 12 uger
- Ud over samtalerne kan du deltage i forskellige aktiviteter f.eks. sport, ture ud af huset og kulturarrangementer
- SMS, der husker dig på næste samtale
- Opfølgende behandling over 6 måneder.
Kontakt Behandlingscenter Frederikshavn
Visitationsafdelingen
Havnegade 15, 1. sal, 9900 Frederikshavn
Tlf. 98 45 67 90 eller 98 45 67 88
Telefontid
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.00
Fredag kl. 8.00-13.00
Åbent for samtaler efter aftale.
Hvad er døgnbehandling?
Når du er i døgnbehandling, deltager du i et program i løbet af dagen/aftenen og overnatter på stedet. Formålet med døgnbehandlingen er, at du ophører med dit rusmiddelbrug.
- Det er Frederikshavn Kommune, der afgør om du kan bevilliges døgnbehandling
- Ved bevilling vil myndighedsafdelingen afgøre, hvilket behandlingssted, der passer til dig og dit behov
- Længden af opholdet varierer
- Du skal være opmærksom på, at der kan være en egenbetaling for kost og evt. logi
- Ved afslag på døgnbehandling, vil kommunen give dig et andet tilbud f.eks. ambulant rusmiddelbehandling.
Sådan kan døgnbehandlingen foregå
- Behandlingen kan være opdelt i afrusning, behandling og udslusning
- Du deltager i undervisning/foredrag
- Du deltager i gruppeterapi
- Du deltager i individuelle samtaler
- Du deltager i huslige pligter
- Du har mulighed for at deltage i sociale aktiviteter på stedet
- Du har mulighed for at have besøg.
Kontakt Behandlingscenter Frederikshavn
Visitationsafdelingen
Havnegade 15, 1. sal, 9900 Frederikshavn
Tlf. 98 45 67 90 eller 98 45 67 88
Telefontid
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.00
Fredag kl. 8.00-13.00
Åbent for samtaler efter aftale.
Hvad er substitutionsbehandling?
Substitutionsbehandling betyder, at du modtager medicin ordineret af en læge i Substitutionsafdelingen. Formålet er at hjælpe dig med at stoppe eller få kontrol over dit brug, så du kan få mere stabilitet og trivsel i hverdagen. Det anbefales at Behandlingen understøttes af samtaler f.eks. i form af ambulant rusmiddelbehandling.
Substitutionsbehandling tilbydes, hvis du har et problem med opioider f.eks. morfin, heroin mm.
Sådan foregår substitutionsbehandling:
- Du får udleveret substitutionsmedicin, som er ordineret af en læge i Substitutionsafdelingen. Lægen er ansvarlig for dosis, præparat og det antal dage du skal fremmøde til udlevering af medicin.
- Du indtager medicinen overvåget i Substitutionsafdelingen - med mindre, lægen giver anden besked.
- Du bliver tilknyttet de sundhedsfaglige behandlere, som efter behov kan hjælpe med kontakt til egen læge, sagsbehandler mm.
- Behandlingen er gratis.
Café
Der er café i Substitutionsafdelingens køkken/opholdsstue, hvor du kan få kaffe, te eller kakao. Caféen er åben i afdelingens åbningstid.
- Du må ikke have børn, pårørende eller gæster med i Substitutionsafdelingen. Det er af hensyn til de andres anonymitet og børnenes sikkerhed.
- Der er hundekrog udenfor og mulighed for at give hunden vand.
Kontakt Behandlingscenter Frederikshavn
Substitutionsafdelingen
Søster Annas Vej 4
9900 Frederikshavn
Tlf. 98 45 67 91
Åbningstid
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: 09.00 -11.30
Onsdag lukket
Telefontid
Alle hverdage fra 8.30 til 12.00
Rusmiddelproblemer rammer ikke kun den, der har et skadeligt forbrug af alkohol eller stoffer. Det har ofte også store konsekvenser for de pårørende. Mange oplever, at det påvirker hele familiens fysiske, psykiske og sociale trivsel.
Vi tilbyder derfor gratis hjælp og støtte til dig, der er pårørende til en person med et problematisk brug af rusmidler:
- Du kan få vejledning over telefonen
- Du kan deltage i pårørendegruppe
- Du har mulighed for individuelle samtaler
- Du får råd og redskaber til at håndtere både hverdagen og dialogen.
Vi møder dig med ligeværdighed, støtte og anerkendelse. Sammen finder vi nye perspektiver, og undersøger muligheder og løsninger.
Kontakt Behandlingscenter Frederikshavn
Pårørendevejleder
Henry Laursen
Tlf. 30 66 78 73
Telefontid
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 12.00 – 14.00
Der er behandlingsgaranti på rusmiddelbehandling.
Det betyder, at der højst må gå 14 dage fra du henvender dig med ønske om behandling, til du kommer i rusmiddelbehandling.
Vi giver hjælpen inden for Servicelovens § 101 (stofbehandling) og Sundhedslovens § 141 (alkoholbehandling), Sundhedslovens §142 (substitutionsbehandling), samt Barnets lov § 33.