Gå til hovedindhold

Brud på CPR - pas ekstra godt på dine personoplysninger

Uvedkommende har fået adgang til CPR-registeret. Det har Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet oplyst. Nedenfor kan du se, hvordan du skærper din opmærksomhed

6. okt. 2026
Billede af mobiltelefon, hvor skærmet viser en hængelås, som en hacker forsøger at låse op.

Indhold

    Når uvedkommende får adgang til vores CPR-numre og bruger numrene sammen med anden information er der risiko for at blive svindlet. Du kan få falske telefonopkald, mails eller SMS'er, som giver sig ud for at være fra din bank, elselskab, læge eller sygehuset. 

    Sikkerdigital.dk giver gode råd til at forebygge svindel med personoplysninger

    1. Vær ekstra opmærksom på uventet kontakt
      I den følgende tid skal du være særlig opmærksom på SMS’er, opkald og mails, hvor afsenderen bruger oplysninger om dig.

    2. Klik ikke på uventede links
      Hvis du modtager uventede sms’er eller mails med links, så klik ikke, men gå selv ind via den officielle hjemmeside – eller ring til afsenderens hovednummer og dobbelttjek.

    3. Del ikke oplysninger
      Husk aldrig at dele MitID-oplysninger, engangskoder, adgangskoder eller kortoplysninger.

    4. Opret en kreditadvarsel på borger.dk
      Ved konkret mistanke om svindel med dit CPR-nummer, kan du oprette en kreditadvarsel. Kreditadvarsel er en markering i CPR, der gør det sværere at optage lån eller kredit i dit navn. Du kan oprette kreditadvarsel på borger.dk

    Læs mere om digital svindel på sikkerdigital.dk. Bag sikkerdigital.dk står Styrelsen for Samfundssikkerhed og en række samarbejdspartnere. På sikkerdigital.dk kan du finde viden, vejledning og konkrete værktøjer til en sikker digital hverdag.

    Sikkerdigital.dk er skabt ud fra et ønske om at højne kendskabet til cybertrusler og kontinuerlig forbedre bevidstheden om, hvordan svindel imødegås med sikker adfærd.