Budgetaftale 2027-2030
Aftalen er indgået mellem Venstre, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Tina Kruckow (UP)
Forligsparterne er enige om nødvendigheden af store investeringer og prioritering af børn, unge, ældre, erhverv, ansatte og tilflytning/bosætningsindsatser til gavn for hele kommunen nu og i fremtiden, på et økonomisk bæredygtigt fundament.
Forligsparterne er enige om, at prioritering af borgernær velfærd skal ske realistisk, langsigtet og økonomisk bæredygtigt, så der ikke efterlades ubetalte regninger til fremtiden. Der er enighed om, at der skal samarbejdes om langtidsholdbare løsninger til gavn for borgerne og medarbejderne i kommunen, på kort og lang sigt.
Forligsparterne er enige om, at de stående udvalg i kommunen skal have den væsentligste og største opgave med implementering og udmøntning af budgetaftalen i samarbejde med borgerne, virksomheder, organisationer, foreninger og administrationen. Budgetaftalens elementer tildeles udvalgene, hvorefter udvalgene skal sikre implementering, involvering og inddragelsen af brugere/borgere, virksomheder og administrationen. Ambitionerne i aftalen skal håndteres gennem mål og rammer, samt opfølgning på de enkelte indsatser der sættes som politiske mål og retninger.
Forligsparterne er enige om, at der er tale om en fælles aftale for de kommende 2 år, hvilket stiller krav og forventninger til et tæt og konstruktivt samarbejde i de kommende år, såfremt der opstår udfordringer eller behov for politiske omprioriteringer/tilpasninger.
Budgetprocessen har vist at viljen og ambitionerne for den fælles udvikling af kommunen er til stede mellem parterne. Det er afgørende, at der arbejdes sammen om løsninger til gavn og glæde for kommunens nuværende og fremtidige borgere, virksomheder og organisationen.
Aftalen rækker ud over årene, så der skabes langsigtede og holdbare løsninger, og der tages ansvar for kommunens økonomi og den nødvendige balance mellem indtægter og udgifter også efter denne byrådsperiode, det økonomiske fundament for kommunen skal være stabilt og bæredygtigt, nu og i fremtiden med nødvendige tilpasninger.
Aftalen forudsætter fuld tilslutning af partierne bag aftalen. Aftalen respekterer den faseopdelte budgetlægningsaftale mellem KL og Staten, herunder overholdelse af rammerne for service og anlæg.
Forligsparterne er enige om, at der skal sikres et stabilt og robust økonomisk grundlag, så der ikke efterlades regninger til fremtiden, der ikke er finansieret. Det stiller krav og forventninger til nødvendigheden af, at befolkningsudviklingen ændres og der sikres tilflytning. Der er enighed om, at der arbejdes med tilgange der:
-
- Knækker kurver
- Bygger bro
- Jagter muligheder
Der skal være stabilitet og fremtidssikkerhed for det økonomiske, gennem bevidste strategier med afvikling af gæld og forpligtigelser så prioriteringen af den borgernære velfærd. Det skal ske gennem frigivelse af varige midler og ikke engangspenge/midler eller lånte midler, fremtidige tilpasninger er nødvendige til sikring af den økonomiske stabilitet.
Forligsparterne er enige om, at modtrækket til fremtidige budgettilpasninger skal ske gennem øget bosætning blandt de mange, der i dag vælger at pendle ind for at arbejde i kommunen og hos de mange, der i fremtiden skal uddannes til og for Forsvaret samt uddannelsessøgende til de mange virksomheder, der er i kommunen. Der prioriteres derfor midler til ansættelse af medarbejdere, der skal drive og medvirke til øgningen i bosætning og udviklingen af kommunen.
Forligsparterne er enige om, at bosætningen skal skabes med blandt andet afsæt i et blomstrende erhvervsliv, folkeskolen, dagtilbudsområdet og foreningsliv i hele kommunen. Der skal tilbydes jobmuligheder for familier og skabes rammer for deltagelse i fritidslivet, i samarbejde med virksomhederne og de frivillige. Der skal ske understøttelse af strategierne i Sammen Om Fremtidens Fællesskaber, på tværs af alle brancher og interesser.
Forligsparterne er enige om, at de konkrete indsatser og perspektiver i denne budgetaftale skal udmøntes og konkretiseres i de stående udvalg i de kommende år. Indsatserne og prioriteringerne skal løbende evalueres og vurderes så de tiltænkte målsætninger og de store investeringer i velfærden skal kunne mærkes, og derfor nødvendigvis ændres hvis ikke retningen og ambitionerne der er givet politisk opfyldes.
Forligsparterne er enige om, at der skal ske investeringer i og til udvikling af erhvervsområder da en væsentlig del af vækst skabes sammen med erhvervslivet/virksomhederne i kommunen. Samtidig prioriteres der:
-
- Øget kommunikationsindsatser for den positive udvikling og brandingen af kommunen
- Koordination mellem virksomheder, foreninger og kommunen
- Bosætningsarbejde for tilknytning og tiltrækning af flere borgere
- Udviklingsperspektiver for kultur og sport
- Justering af turismesamarbejdet med destinationsselskab
- Byggemodning af erhvervsjord og strategisk opkøb af udviklingsarealer
- Yderligere medarbejder til Center for Teknik og Miljø
- Sikring af et højt fagligt niveau og service i fremtidens redningsberedskab i Nordjyllands Beredskab (NOBR)
- Kommunens tværgående ejendomsstrategi prioriteres med fokus på ”Når vi flytter sammen”-tilgangen og den multifunktionelle anvendelse af bygningerne
- Nedbringelse af sygefraværet, med fokus på nærvær og forbedret service for borgere
- Der skal i forbindelse med planlægning af byerne arbejdes med grønne byrum og formidling af kommunens naturområder
- Der skal arbejdes med brugen af sociale tilbud, både kommunale og private, således der sikres bedst mulig kvalitet og økonomi
Forligsparterne er enige om en øget indsats i folkeskolen og dagtilbudsområdet. Der er konkrete tilpasningsforslag, der annulleres. Det betyder blandt andet, at de kommunale klubtilbud opretholdes.
I Frederikshavn by etableres der et sammenhængende ungetilbud via ungdomsskolen i eksisterende kommunale rammer.
Forligspartnerne er enige om at afsætte markant flere midler til udvalgets område. Der afsættes og prioriteres 73,2 mio. kr. over 4 år til udvalgets arbejde og udmøntning af en samlet forbedret kvalitet for kommunens børn og unge. Der etableres som noget nyt én international folkeskolelinje i udskolingen (engelsk).
Der skabes en markant indsats med 2 voksenordninger med 20 nye stillinger, der skal skabe grobund for sikring af fundamentet for børn og unge, der har behov for særlige indsatser som en del af deres folkeskole.
Forligsparterne er enige om at prioritere arbejdet med og for borgere med kompleks og udadreagerende adfærd med demensindsatser gennem nyansættelser og kompetenceløft. Samtidig skal der ske tilknytning af unge på alle de kommunale plejecentre (Ung i plejen). Der gives et markant løft af området via efteruddannelse og gennem nedbringelse af vikarforbruget. Dette skal løfte omstillingen, trivslen, arbejdsglæden hos vores ansatte og medvirke til mindre fravær, fastholdelse, rekruttering og dermed nærvær for personalet i fremtiden.
Forligspartnerne er enige om et markant løft af områdets økonomi med 73,6 mio. kr. over de næste 4 år, som skal understøtte aftaleparternes ambitioner og mål for området i fremtiden.