Hjemmeværnet afholder stor øvelse i Frederikshavn Kommune
Øvelsen afholdes i denne uge i Frederikshavn, Sæby og Skagen
På torsdag den 1. oktober til søndag den 4. oktober gennemfører Hjemmeværnet øvelse Blåtand, der er en af de største øvelser i nyere tid.
Øvelsen foregår flere steder i landet blandt andet i Frederikshavn, Sæby og Skagen.
Det betyder, at du i denne uge kan støde på mange hjemmeværnssoldater på patrulje, se militære køretøjer og opleve forskellige øvelsesaktiviteter.
Der er tale om en planlagt øvelse, så bare rolig, hvis du ser soldater i byen eller militære køretøjer i området.
Formålet er at træne Hjemmeværnets evne til hurtigt at kunne løse opgaver og støtte samfundet.