Gå til hovedindhold

Samarbejde om fremtidige forsvarsinitiativer på tværs af kommunen kommer alle til gode

Forsvarets investeringer skaber allerede nu masser af liv og aktivitet i kommunen.

23. jun. 2026
En værnepligtig hos Søværnet står i gågaden med Tordenskjold-statuen i baggrunden.

Indhold

    Ammunitionsfabrikken ved Elling har netop kunnet fejre rejsegilde, nye bygninger til indkvartering er på vej på Flådestation Frederikshavn og udvidelser på Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed i Bangsbo – måske bedre kendt som Sergentskolen – ser dagens lys. 

    Samtidig mærkes det lokale engagement fra både forenings- og kulturliv samt erhvervslivet i forhold til at skabe synlighed om vores fantastiske kommune.  

    Det er helt tydeligt, at mange er begyndt at rette opmærksomheden mod Forsvaret.

    Investeringerne på området kan få stor betydning for, hvordan fremtiden i kommunen tegner sig. Flere unge, flere arbejdspladser og øget beskæftigelse er blandt de potentialer, vi står overfor. 

    Øget engagementet
    Det er ikke længe siden, at byrådet i fællesskab med Sergentskolen kunne byde borgerne indenfor til dialog i lokalerne i Bangsboskoven.

    Ikke én stol var ledig, da byrødder, kommandørkaptajn Morten Hvilshøj og borgmester Jon Andersen kunne fortælle mere om Forsvarets øgede aktivitetsniveau, der fortsætter med at præge kommunen i de kommende år. 

    - Det er helt tydeligt, at mange borgere i kommunen har fået øjnene op for de muligheder, de kommende forsvarsinvesteringerne kan bringe med sig. Et stærkt samarbejde mellem borgere, erhvervsliv og kommune er helt afgørende for at forløse de store potentialer, siger borgmesteren.
     
    I de kommende måneder bliver det spændende at følge aktiviteterne i Forsvaret, den maritime industri og følgeindustrien, som forventes at opleve et øget aktivitetsniveau. 

    Samtidig bliver det interessant at se, hvordan bybilledet forandrer sig, idet flere og flere unge med tilknytning til Forsvaret får en hverdag i kommunen. 

    Sammen ser vi ind i en spændende fremtid med store potentialer og fantastiske muligheder – skal du være med?

    Få mere at vide hos

    Klima, Udvikling og Kommunikation

    Lars Sven Lundgreen

    Konsulent