Gå til hovedindhold

Vil du klage over en afgørelse?

Du har mulighed for at klage over kommunens afgørelse, hvis du ikke får fuldt ud medhold i en sag

Indhold

    Sammen med afgørelsen, får du en vejledning i, hvordan du kan klage. I klagevejledningen står:

    • Hvem du skal klage til
    • Hvordan du klager
    • Tidsfrist for, hvornår klagen skal være modtaget hos klageinstansen

    Hvis kommunen ikke har oplyst en konkret klageinstans, har du mulighed for at klage til Ankestyrelsen. Men kun, når der ikke er nævnt en anden klageinstans.

    Hvem fører kontrol med kommunen?

    Ankestyrelsen fører løbende tilsyn med kommunen. Udover Ankestyrelsen fører Folketingets ombudsmand kontrol med den offentlige forvaltning. Ombudsmanden holder øje med, at vi som kommune overholder loven og udøver god forvaltningsskik.

    Ombudsmanden kan selv tage sager op og lave nærmere undersøgelser af klager. Du kan læse mere om egen drift-sager på ombudsmandens hjemmeside.

    Region Nordjylland sagsbehandler alle typer af klager i sundhedsvæsenet, uanset om din klage handler om service, sundhedsfaglig behandling eller manglende indfrielse af dine patientrettigheder. Sender du din klage til Region Nordjyllands Patientkontor, er de tovholder på din klage.

    Telefon- og åbningstider

    Patientkontorets telefon er åben alle hverdage fra kl. 9 –12.

    Tlf. 97 64 80 10

    Du har også mulighed for at sende en e-mail: patientkontor@rn.dk

    Læs mere om om at klage på Region Nordjyllands hjemmeside 

    Kontakt

    Frederikshavn Kommune