Kontakt
Ditte-Marie Runge
Sekretær for Ældrerådet
Telefon: 98 45 62 52
E-mail: dmbo@frederikshavn.dk
- det giver dig medindflydelse på ældrepolitikken
I Ældrerådet arbejder vi for at skabe de bedst mulige vilkår for ældre i vores kommune og øge borgernes medindflydelse på kommunens ældrepolitik.
Det gør vi ved at formidle ældre borgeres synspunkter til politikerne og rådgive udvalg og byråd i ældrepolitiske spørgsmål.
Det er vigtigt, at vi i Ældrerådet er velinformerede om, hvad der rører sig blandt kommunens ældre, da vores synspunkter får større vægt i debatten, når vi repræsenterer holdninger fra et bredt udsnit af kommunens ældre.
Ring eller skriv til Ældrerådet på
tlf. 81 11 07 36 eller 98 45 62 52
dmbo@frederikshavn.dk
Du kan følge ældrerådsarbejdet her på hjemmesiden og på www.facebook.com/aeldreraadet
Ældrerådet bliver hørt i alle sager, der vedrører ældre, og kan rejse spørgsmål over for kommunens politikere. Det kan dreje sig om emner lige fra sundhed og pleje til trafik- og boligforhold såvel som miljø og kultur.
Her har Ældrerådet udtalt sig:
Ældrerådet kan ikke behandle personsager.
Ældrerådet har 9 medlemmer, der alle er fyldt 60 år og bosiddende i Frederikshavn Kommune
Medlemmerne af Ældrerådet er valgt ved direkte valg for en 4-årig periode. Alle personer, der har fast bopæl i kommunen og er fyldt 60 år, er stemmeberettigede og kan stille op som kandidater til ældrerådsvalget.
Der kræves ingen særlige forudsætninger, ud over at du interesserer dig for ældres vilkår.
Valgperioden for det nuværende Ældreråd udløber med udgangen af 2025. Her vil der blive annonceret om valgreglerne og kandidatopstilling i pressen samt på her på hjemmesiden.
Ældrerådet er et lovbestemt råd, og vi er uafhængige af partipolitiske, religiøse og organisatoriske interesser. Vi vurderer alene sagerne ud fra de ældres ønsker og behov.
Ældrerådet går ind for det frivillige arbejde på Aktivitetscentrene
Der er brug for dig som frivillig på kommunens aktivitetscentre for ældre. At være frivillig giver dig mulighed for at være med til at skabe indhold i hverdagen for andre medborgere, og du vil opleve, at din egen vennekreds vokser.
Aktiviteterne på centrene varierer fra sted til sted, og der er altid brug for en hjælpende hånd og nye ideer.
Som frivillig deltager du i aktiviteter som:
Frivillige udfører ikke pleje- og behandlingsopgaver