Valgplakater - regler for ophængning
Valgplakater må hænges op i perioden fra kl. 12.00 på den fjerde lørdag inden valgdagen indtil 8 dage efter valget. Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog først ske, når valget er udskrevet
Til kommunalvalget 16. november 2021 må valgplakater opsættes fra lørdag den 23. oktober kl. 12. Valgplakaterne skal senest være nedtaget onsdag den 24. november ved døgnets afslutning.
Valgplakater, som er ophængt i strid med reglerne, skal nedtages inden for 24 timer, efter at vejmyndigheden har udstedt påbud om nedtagning.
Hvem har hængt valgplakaten op?
En valgplakat skal være forsynet med følgende for den fysiske/juridiske person (parti), der har ophængt plakaten:
- Navn
- Adresse
- E-mailadresse
- Telefonnummer
Få mere information om opsætning af valgplakater på Vejdirektoratets hjemmeside